Brolægning er et gammelt, klassisk håndværk. En nyanlagt terrasse, indkørsel eller havesti kan virkelig give liv til ejendommen – hvis det vel og mærke gøres rigtigt. Gøres det ikke rigtigt, kan du ende med et resultat, som ikke er særlig pænt, eller som ikke holder i længden.
I denne guide til brolægning vil du få et par tips og råd til, hvad du bør være opmærksom på, og hvad du bør gøre, hvis du selv vil prøve kræfter med at anlægge.
Selve arbejdet med rent faktisk at lægge fliserne er der, hvor håndværket virkelig begynder – og hvor du kraftigt opfordres til at søge professionel hjælp. I GP Anlæg hjælper vi med alt inden for brolægning og haveanlæg, og vi står altid til rådighed, hvis du får brug for hjælp.
Belægningens 3 lag
Før du går i gang med brolægning, er det en god idé at få en forståelse for, hvordan en belægning generelt er opbygget. Hvad end du skal anlægge en sti, en indkørsel eller andet, skal din belægning overordnet set bestå af 3 forskellige lag. Fra nederst til øverst:
- Bærelaget – et lag af komprimeret stabilgrus, som fungerer som det bærende element
- Afretningslaget – det øverste lag, som bruges til at sikre, at fliserne kan justeres, så de ligger plant
- Fliserne/stenene – den del af belægningen, som man rent faktisk kan se
I enkelte tilfælde kan det give mening at lave et “fjerde” lag – bundsikringslaget. Dette gøres typisk kun ved indkørsler og andre belægninger, der skal holde til tung kørsel.
Hvor stort et areal skal jeg sætte af til brolægning?
Der er ikke noget facit på, hvilke dimensioner dine anlæg skal have. Det kommer meget an på projektet. Men der er dog nogle huskeregler, der er værd at have i mente, alt efter hvilket type projekt du laver brolægning til.
- Anlægger du en indkørsel, bør den være minimum 3 meter bred, så der er god plads til bilen.
- Anlægger du en havesti, bør den minimum være lidt over én meter bred for at sikre, at to personer kan passere hinanden uden at forlade stien.
- Anlægger du en terrasse, bør den minimum være 4 x 4 eller 5 x 5 meter for at gøre plads til havemøblerne.
Hvis budgettet er stramt, er det også værd at påpege, at belægninger i granit typisk er dyrere end belægninger i beton. Så hvis du vil anlægge en billig belægning, så anbefaler vi at det gøres med herregårdssten eller andre betonbelægninger.
De første skridt i brolægning – opsætning af snore og udgravning
Vi vil klart anbefale at afmåle og sætte stolper op med snore, før du går i gang med at anlægge. Hvis du sætter snorene i færdig flisehøjde, kan du med fordel måle ned i din udgravning for løbende at holde styr på, om de forskellige lag har den rigtige tykkelse.
Når du har opsat snore, kan du begynde på at grave muldjorden væk, så du kan nå ned til råjorden. Det er ikke alle der tænker over dette, men mængden af jord du skal grave op kan hurtigt blive overvældende – specielt hvis det er et større projekt som en indkørsel eller en terrasse.
Overvej derfor inden du går i gang, om det giver mere mening at hyre en vognmand og en minigraver til at håndtere de store mængder jord for dig – og tænk det med ind i budgettet.
Bærelaget
Oven på bundsikringslaget lægger du bærelaget. Et bærelag består typisk af stabilgrus, og har til opgave at fungere som det ‘bærende’ element i din belægning. Når du har lagt stabilgruset, skal det komprimeres med en pladevibrator, så du får et solidt, fast lag.
Da bærelaget skal kunne håndtere den vægt, som din belægning vil blive udsat for, afhænger tykkelsen af, hvad du er ved at anlægge. Er der tale om en havesti eller en terrasse, som kun vil blive betrådt af dig selv eller dine gæster, kan du typisk nøjes med et bærelag på omkring 10 cm. Er der derimod tale om en indkørsel, som skal klare vægten af en bil, kan det være nødvendigt med et bærelag på helt op til 25 cm.
Afretningslaget
Det sidste lag du skal anlægge er afretningslaget. I modsætning til de to andre lag er afretningslaget et meget tyndt lag – ofte ikke tykkere end ca. 3 cm. Afretningslaget består typisk af vasket sand ligesom bundsikringslaget, og det skal komprimeres med pladevibrator ligesom bærelaget.
Afretningslaget bruges til at afrette betonfliser for at sikre, at din belægning kan gøres både pæn og plan. Hvis du ikke laver et afretningslag, kan du risikere, at din belægning bliver ujævn fra første dag – uden at du har nem mulighed for at rette ujævnhederne ud.
Lægning af fliser og sten
Når du har afrettet hele dit areal, er det tid til at gå i gang med det reelle håndværk – brolægningen. Som nævnt tidligere er det her, hvor håndværket kommer ind, og hvor man skal være forsigtig. Hvis man ikke lægger sine fliser eller sten rigtigt, risikerer man, at de rokker på sig, ser skæve ud eller noget helt tredje.
Det gælder om at sørge for, at stenene lægges forsigtigt og præcist, hvor hver sten holdes ind mod den foregående flise, så der ikke opstår ujævnheder i belægningen. Der skal også gøres plads til fuger mellem fliserne, som løbende skal fyldes op.
Det lyder måske simpelt – men det er ikke for sjov, når vi kalder det et håndværk.
Vi hjælper dig med brolægning og anlægsarbejde
Nu er du klar til at arbejde med brolægning. Hvis du er i tvivl om noget, har brug for hjælp eller blot ikke har tiden eller lysten til det, så står vores brolæggere i GP Anlæg klar til at tage en snak med dig om dit projekt.
Ring til os på 36 44 44 02 eller send os en mail på info@gpanlaeg.dk, og lad os få en uforpligtende snak.